Der var engang for mange lykkelige dage siden jeg troede at, alt var nu og her og hele tiden jeg ville gøre hvadsomhelst for dig og du, du påstod at du aldrig ville glemme mig
Nu står du der igen i strengt forbudte drømme hvisker mig i øret at alting har betydning og det hele går lige op hvis man venter længe nok
Og det, det er noget nær det højeste et menneske kan nå og måske det tætteste vi kommer en forklaring på:
En verden så lille at det næsten gør ondt at fortælle dig hvor store begivenheder jeg personlig har iscenesat bare for at bekræfte at
Jeg ved at du findes et sted du store umulige kærlighed
Jeg står der endnu trofast og glor blandt skabede hunde og skurvede får oh yeah Striktrøjen vokser, jeg kan ingenting se er det lige begyndt, er det snart forbi oh no
Så gik cirka tusind lange drøje år og ingen ved, hvad der i mellemtiden foregår
Men alle har en klar formodning om at fornuften sejrede og gav historien en slutning de fleste kan leve med i fred og fordragelighed